Vaccination mod RS-virus i middelfart, vejle, kolding og fredericia

RS-virus vaccine

Kontakt Trekantens Vaccinecenter, for rådgivning og vejledning

Har du spørgsmål?

Send os en besked og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Hvad er RS-virus?

RS-virus (respiratorisk syncytial virus) er et almindeligt luftvejsvirus, der findes i to undertyper, subtype A og B. Infektion med RS-virus ses oftest om vinteren, men epidemier uden for den normale sæson er flere gange observeret. For de fleste vil smitten minde om en mild forkølelse, men virussen kan hos spædbørn, immunsvækkede og ældre med kroniske sygdomme føre til alvorlige luftvejsinfektioner, der kan resultere i lungebetændelse og behov for hospitalsindlæggelse.

Hvordan smitter RS-virus?

Ligesom influenzavirus spredes RS-virus via små dråber fra hoste, nys og andre lignende udslip.

Det betyder, at alle kan blive smittet, men risikoen for et alvorligt forløb er større for sårbare grupper, herunder ældre og dem med eksisterende sygdomme som lungesygdomme, hjertekarsygdomme, diabetes og andre kroniske tilstande.

Vaccination og beskyttelse mod RS-virus

Der findes nu vacciner, der beskytter voksne over 60 år mod RS-virus. Selvom beskyttelsen er størst mod svære sygdomsforløb – så selvom man bliver smittet, er risikoen for en svær lungebetændelse reduceret – er vaccinen en vigtig indsats for at mindske byrden af RS-virusinfektioner hos de mest udsatte.

De mest almindelige bivirkninger er milde reaktioner ved indstiksstedet, som smerte, rødme og hævelse, samt lette systemiske symptomer som træthed og hovedpine.